Bliver man behandlet anderledes på grund af sit navn, sin baggrund eller sin tro? Det er undersøgt på to måder. Den ene er at spørge folk, hvad de selv oplever. Den anden er forsøg, hvor forskere sender ens jobansøgninger afsted med forskellige navne. Her er, hvad begge dele viser - og hvor sikre tallene er. Undersøgelserne gælder personer med ikke-vestlig baggrund, mellemøstlige navne eller muslimer.
Det, folk selv fortæller. Det viser, hvor mange der føler, at de bliver behandlet forskelligt - ikke hvor ofte det faktisk sker.
Hver figur er én ud af 100 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. De blå siger, at de har oplevet diskrimination.
Andelen har ligget på 43-48 % siden 2012. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet: Opdatering af integrationsbarometeret, august 2024, s. 1 og 5. Folk har selv svaret i en spørgeundersøgelse. Tallet gælder alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, ikke kun MENAPT-9.
af de muslimer i Danmark, der har søgt arbejde inden for fem år, har oplevet diskrimination. Gennemsnittet i EU er 39 %. Tallet gælder dem, der deltog i undersøgelsen, ikke alle muslimer.
af ikke-vestlige, der er vokset op i Danmark, har i nogen eller høj grad overvejet at flytte fra landet på grund af forskelsbehandling. 22 % i høj eller meget høj grad.
af de muslimer i Danmark, som politiet havde stoppet, opfattede det som etnisk profilering.
Kilde: EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: Being Muslim in the EU (2024), s. 3-6. Og Institut for Menneskerettigheder: Oplevet etnisk diskrimination i Danmark (2023), s. 95-97. Begge er spørgeundersøgelser om, hvad folk selv har oplevet. Personer med dansk oprindelse er ikke blevet spurgt, så der er ingen sammenligning.
36 % af erhvervsskolernes oplæringskonsulenter oplever ofte eller af og til, at virksomheder har krav eller forventninger til elevens etnicitet.
Forbehold: Lille rundspørge med 110 svar. Den måler, hvad konsulenterne oplever, ikke om elever faktisk bliver valgt fra.
Institut for Menneskerettigheder: Minoritetsetniske elever fravælges til oplæring (2023), s. 1-5. Læst i kilden
Det, forskere har målt i forsøg, hvor alt andet end navnet er ens. Det er den stærkeste metode. Flere af forsøgene har vi dog kun læst i andres gengivelse. Det står ved tallet.
Forskere sendte ens ansøgninger afsted, hvor kun navnet var forskelligt. Hver konvolut er én ansøgning.
Kilde: Villadsen og Wulff, Aarhus Universitet (Academy of Management Discoveries, 2018). 888 ansøgninger til 222 job, både offentlige og private. Vi har kun læst universitetets omtale.
Hvor mange ekstra ansøgninger eller henvendelser skal en person med mellemøstligt navn sende? Tallet viser, hvad der skal til for at få lige så mange positive svar som en med dansk navn.
Forsøgene måler, hvem der bliver kaldt til samtale eller får svar - ikke hvem der ender med jobbet eller boligen. Kilde: Dahl og Krog (2018) og Dahl (2019), Københavns Universitet, gengivet af Institut for Menneskerettigheder, s. 5-11. Tallene kommer fra to forskellige forsøg: Dahl og Krog (400 stillinger) og Dahl 2019 (1.350 opslag). Derfor står kvinder uden tørklæde med 24 % her og 18 % i forsøget med tørklæde nedenfor. Tallet for lejeboliger er fra Ankestyrelsen (2015, 1.374 henvendelser i København) og kun set i en EU-database. Vi har ikke selv kunnet læse de oprindelige artikler.
Kvinder med mellemøstligt navn og tørklæde på billedet skulle sende 60 % flere ansøgninger end kvinder med dansk navn. Uden tørklæde var forskellen 18 %.
Forbehold: 1.350 stillingsopslag i 2017. Studiet viser ikke, om fravalget var ulovligt.
Malte Dahl, Københavns Universitet (2019), gengivet af Institut for Menneskerettigheder, s. 5-10. Læst i anden rapports gengivelse
Antal sager efter motiv. I 2022 var der 50 sager mod muslimer. Det samlede tal (487 i 2022) kan ikke sammenlignes direkte, fordi politiet ændrede måden at registrere på.
Kilde: Rigspolitiet: Hadforbrydelser i 2023, s. 5-21. Sager, politiet har registreret. Mange anmelder ikke. Politiet ændrede i 2023 måden at registrere på, så det samlede tal kan ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Der bor langt færre jøder end muslimer i Danmark, så risikoen pr. person er meget højere for jøder. Rapporten oplyser ikke, hvilken religion eller herkomst gerningspersonerne har.
Så sandsynligt er det, at en sigtelse 2009-2019 blev droppet eller endte med frifindelse. Tallene er beregnet, så der er taget højde for bl.a. alder, køn og type af kriminalitet. De rå andele er 11 / 16 / 18 %.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder: Etnisk profilering (2022), s. 3-12. Efter at der er taget højde for bl.a. alder, køn og type af kriminalitet. Rapporten skriver selv, at det ikke kan afgøres endeligt, om forskellen skyldes forskelsbehandling.
Sidens hovedtal vist på tre måder. Vælg selv, hvilken der giver bedst mening for dig.